MiniK

Hillerød Kirke tilbyder minikonfirmandundervisning for Frederiksborg Byskole, Johannesskolen og Marie Mørk Skole. Hos os kalder vi det MiniK, og vi håber, du har lyst til at være med. Forløbet er på 9 gange + en afslutningsgudstjeneste en søndag.

 

Målgruppen er de 9-10 årige, der går i 3. eller 4. klasse. Forløbet giver børnene kendskab til kirke og kristendom ud fra børnenes egne erfaringer og spørgsmål.

 

Læs invitationen her.

 

Tilmelding 

Invitationerne vil blive delt ud til eleverne på skolerne og bliver også lagt ud som opslag på Aula.
 

Frederiksborg Byskole og Marie Mørk Skole

3. klasserne på Marie Mørks Skole og Frederiksborg Byskole bliver inviteret til et forløb i efteråret, tirsdage kl. 14.30-16.30. 
 

Tilmeld dig her!

 

Johannesskolen

4. klasserne på Johannesskolen bliver invitereret til et forløb i foråret, tirsdage fra 14.00-16.00. 
 

Tilmelding åbner i efteråret.

 

Hvad laver minikonfirmander? 
Børnene får et grundlæggende kendskab til kirke og kristendom gennem historier, leg, musik og kreative aktiviteter. Undervisningen er tilpasset børnenes alder og lægger op til spørgsmål og undren.

 

Besøg i kirkerummet 
Minikonfirmanderne besøger ofte kirkerummet, fordi det åbner op for gode og nysgerrige spørgsmål om de ting, som børnene ser og kan opleve i kirken, fx døbefonten, alteret eller mærkedage som dåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Kirkegården åbner også op for børnenes helt naturlige filosofiske og eksistentielle spørgsmål om liv og død.

 

Bibelens fortællinger åbner sig
Minikonfirmanderne hører også bibelhistorier, som de kan spejle deres liv i. Historierne er ikke bare centrale i kristendommen, men de er også en væsentlig del af vores kultur og fælles referenceramme. Børnene hører fx historier om skabelsen, Adam og Eva, den barmhjertige samaritaner og den fortabte søn. Desuden hører de om Jesus´ fødsel, død og opstandelse, og de får kendskab til hvorfor vi fejrer jul og påske. 

 

Mere information

Har du spørgsmål er det meget velkommen til at kontakte kirke- og kulturmedarbejder, Carsten Røpke Olfert.

 

 

 

 

   Minikonfirmander