Læsefællesskab
MÆND MØDES I FÆLLESSKAB OM SKØNLITTERATUR
Er du mand, og har du lyst til meningsfyldt samvær og en god snak over en kop kaffe? Så vær med i et læsefællesskab for mænd.
Du behøver ikke at have viden om litteratur for at være med i læsefællesskabet, hvor stemningen er uforpligtende og uformel. Møderne kræver ingen forberedelse - læseguiden medbringer teksterne og læser højt, og vi taler om det, som vi undrer os over i teksten eller de tanker den sætter i gang i os. Det er også i orden bare at være med uden at sige noget.
Det er gratis at være med i læsefællesskabet.
Læsefællesskabet kører i første omgang som en prøveordning på 6 uger. Du forpligter dig ikke til at komme hver gang.
Tid: mandag kl. 16 - 17.30 (første gang d. 9. november 2026)
Sted: Hillerød Kirke, Østergade 12
Tilmelding: skriv til mig; Karen Ravnborg på karensius@gmail.com eller mød bare op på dagen.
Jeg er uddannet i guidet fælleslæsning via Læseforeningen, der som organisation drømmer om et samfund, hvor der er plads og tid til meningsfulde møder mellem mennesker på tværs af alder, kultur og vilkår. Jeg er frivillig i Læseforeningen fordi jeg finder mening i og glæde ved at være fælles om læsning. Jeg er 47 år og bor i Hillerød.