I kirkens tårn er ophængt 2 klokker. Den yngste er fra 1934, da det daværende kapel blev forsynet med et tårn. Klokken blev skænket af borgmester Carl Zahlmann og støbt af Jysk Jernstøberi i Brønderslev. Den bærer indskriften: DEUM LAUDO VIVOS VOCO MORTUOS PLORO (Jeg priser Gud, kalder de levende, begræder de døde).
Den ældste klokke er sandsynligvis skænket af Christian IV til den første, nu omblæste, kirke i Hillerød. Den er støbt i 1621 af Hans Kemmer, der iøvrigt befattede sig med fremstilling af kanoner. Klokken fandtes sammen med en anden klokke forglemt i sprøjtehuset ved byens rådhus i 1865. Den bærer indskriften: SI DEUS PRO NOBIS QVIS CONTRA NOS (Hvis Gud er med os, hvem er da imod os).
Den har i mange år hængt i rådhusets, nu politigårdens klokkespir, men blev i 1987 overført til den nye Hillerød Kirke.