Hillerød Synger - Drop In!

Hillerød Synger - Drop In!

Hillerød Synger - Drop In!

# Aktuelt

Hillerød Synger - Drop In!

Hillerød Synger - Drop Ind!

Er et nyt fællessangsarrangement, som er helt uforpligtende og uanset om man er vant til at synge, kan voksne komme og opleve den fantastiske livsglæde og fællesfølelse det skaber at synge sammen.

Det foregår i Hillerød Kirke 10 mandage i efteråret 2024 kl. 15.30-17. Man møder bare op og betaler 50 kr. i døren de gange man har lyst til at være med.

Projektet er blevet til på initiativ af korleder og dirigent Birthe Paulsen, der også leder Gospelkoret Corallerne, som holder korprøver i kirken.

Birthe fortæller: "Jeg har haft denne idé rigtig længe. Glæden ved fællessang er blomstret op overalt i Danmark og jeg føler at jeg via min historie og mangeårige sang- og korerfaring kan bidrage med noget værdifuldt til denne vidunderlige udvikling”.

”Vi lever i individualismens og skærmenes tidsalder med utallige muligheder og kæmpe krav. Vi er i konstant risiko for at blive fraværende, ensomme, stressede og kapret af bekymringer, som vi overbeviser os selv om at vi er alene om at kæmpe med. Men vi mennesker er dybt sociale væsner. Vi er i det her liv sammen. Derfor har vi brug for fællesskaber som f.eks. at synge sammen, hvor vi kan opleve at være forbundne både til os selv og med hinanden”.

Repertoiret vil spænde vidt fra den danske sangskat, populære popsange over gospel og til de mest kendte og elskede salmer. Der vil blive sunget både enstemmigt og enkelt flerstemmigt, og så skal der arbejdes på en let og sjov måde med at få instrumentet sangstemmen i gang, som jo er hele kroppen og hele sindet.  

Første gang ”Hillerød Synger – drop ind” er den 9. september kl. 15.30-17. Pris 50,- kr. Man man kommer bare! 

De 10 mandage i efteråret 2024:

Mandag den 9. september

Mandag den 16. september

Mandag den 23. september

Mandag den 30. september

Mandag den 7. oktober

Mandag den 21. oktober

Mandag den 4. november

Mandag den 11. november

Mandag den 18. november

Mandag den 25. november

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed